Tilkoblingen til standard office programmer er naturligvis svær at slå, men så længe man kun kan dele filerne og ikke rigtig gøre noget ved dem, mens de ligger der, hvor de nu ligger, så har jeg svært ved at se, at det vil slå an for alvor.

University of Michigan’s bibliotek har lavet en undersøgelse af deres nuværende brugergruppe, der både omfatter brugen og kendskabet til de mere traditionelle ting og nyere tiltag.

Deres studerende gider ikke biblioteket på Facebook; det hører ikke til der, fordi Facebook er social. Spørgsmålet er, om det ændrer sig med de næste generationer, der reelt er vokset op med de sociale, digitale netværk?

Måske er det et personlighedsspørgsmål, om man er til gennemført konvergens eller ej. Personligt kan jeg godt lide at der er nogle skel mellem ting, men nu arbejder jeg jo også på et bibliotek, og kan vel derfor ikke siges at være repræsentativ.

British Library vil også gerne vide, hvem det er, de fremover skal servicere. Her har man så undersøgt om The Google Generation reelt er væsensforskellig fra tidligere tiders forskere. De har brugt forskellige data, der egentlig ikke er direkte sammenlignelige, men koder de enkelte konklusioner i forhold til, hvor sikker man kan være på baggrund af det foreliggende datamateriale. Det gør det lidt sjovere, end hvis de kun tog det med, som de var helt sikre på.

Konklusionen er primært, at de på mange måder ikke vil adskille sig fra de forskere, man pt. kender. Blandt andet fremhæves det, at forskere altid har elsket abstracts. Det er ikke så forskelligt fra at skimme en elektronisk tekst. Men der er naturligvis også forskelle.

Jeg synes især, at det er interessant, når det fremhæves, at man skal være opmærksom på, at det ikke er alle unge, der er med på det nye og tekniske. Det passer vel meget godt i tråd med det, de seneste undersøgelser viser i Danmark, og det understreger nødvendigheden af formidlingen på det område også.

Debatten er ophedet, men jeg synes nu, at der er en del pointer i det, der bliver fremhævet.

“Needham said that in this environment, librarians should focus on “in demand training,” helping students when they hit an obstacle, not before they start. Even then, he said, librarians shouldn’t say that they are providing formal training, but should say things like “let me show you a short cut,” the kind of language students use with one another all the time.”

Det er rettet mod akademiske biblioteker, men det er vel også ret så relevant for os andre?

Det ser dog ud til, at folkene bag RDA og Dublin Core arbejder på at få gjort vores data anvendelige i en net-baseret verden. Og der er en wiki.

Nå, Tumblr er en gratis tjeneste til tumblelogs, altså lettere ustrukturerede samlinger af tekst, links, billeder osv. Den er meget, meget nem at bruge – og lægger helt naturligt op til, at man ikke behøver at skrive så meget.  Folkene bag sammenligner den med en scrap-bog, og det er nok en meget god sammenligning.

Jeg savner lidt noget ordentlig Flickr-integration, men det kan jo tænkes, at det kommer.

Anyway, WorldCat tilbyder nu personaliserede lister. Fundet via Librarian in Black’s blog.

Jeg kom i tanke om, at jeg allerede havde en konto på WorldCat og prøvede det af. Nemt og intuitivt. Listen er lidt længe om at opdatere, mens ellers fungerer det fint. Og hvor skulle jeg ellers lave en liste over havebøger?

Som vi siger på AIM, o.O

Det er nu ok – især når han snakker om hvordan mediebilledet udvikler sig.

Mind42 er et udemærket eksempel, hvor man både kan lave og dele mindmaps. Og gemme dem og eksportere dem og skifte farve på teksten osv. osv. Man kan også vedhæfte billeder, hviket er et godt initiativ, men stadigvæk på ingen måde så nemt og hurtigt som at lave en lille stregtegning.

Til gengæld er det fedt med muligheden for at tilknytte links. Og de arbejder også på noget med tags.

Jeg savner faktisk muligheden for at linke IRL. Det er næsten lidt sørgeligt.

På LiveJournal er der gang i en større udrensning af “uønskede” elementer, baseret på de interesser, der er listet ud for den enkelte journal. Rape f.eks. Og Lolita. Det betyder så, at både grupper for voldtægtsofre og læsegrupper, der er i gang med Nabokovs Lolita, er røget i svinget. Og det er ikke så længe siden, at LJ blev opkøbt af Six Apart.

Jeg mødtes med John og Jen, der står bag sitet i mandags, og de var, som man kunne forvente, nogle dejlige mennesker. Det er vi bog-elskere jo ofte.

Nu har det amerikanske postvæsen sat deres internationele takster gevaldigt op, så det er muligt, at det bliver sværere at få de amerikanske medlemmer til at sende interantionalt fremover. Vi får se.