Jeg har en konto på BookMooch, som jeg er meget glad for. Det er i al sin enkelthed et sted, hvor man kan komme af med gamle bøger, man ikke længere vil eje, og få andre gamle bøger, man gerne vil eje. Altsammen styret af et pointsystem.

Jeg mødtes med John og Jen, der står bag sitet i mandags, og de var, som man kunne forvente, nogle dejlige mennesker. Det er vi bog-elskere jo ofte.

Nu har det amerikanske postvæsen sat deres internationele takster gevaldigt op, så det er muligt, at det bliver sværere at få de amerikanske medlemmer til at sende interantionalt fremover. Vi får se.