Daniel Chudnov har skrevet en lille, kort, men meget fornuftig artikel om standarder. Hovedkonklusionen er, at hvis slutresultatet ikke føles som ren magi, der bare sker, så er det ikke godt nok.

Jeg er ikke sikker på, at jeg er enig i hans konklusion om, at udbredte standarder eller de facto standarder nødvendigvis må være gode for at have fået success. Nogle gange har industri-standarder success, simpelthen fordi de fylder for meget til, at alternativer kan komme til. Det betyder påd en anden side ikke, at man skal afvise en standard, bare fordi industrien eller de dominerende spillere er glade for den.

Til gengæld er jeg meget enig i, at målet må være at minimere arbejdsbyrden og sikre simpelheden.